Pelsmoden i 60´erne.
Da vi startede i St. Kongensgade i tresserne, var det forbeholdt den velhavende del af befolkningen at erhverve sig en minkkåbe. På dette tidspunkt blev de fleste pelse produceret i Danmark. Pelsmoden var på dette tidspunkt kåber og hatte.
Senere begyndte man også at kunne købe “mink-styks-pelse” d.v.s. at meget små stykker pels-skind bliver syet sammen, og sat sammen til en jakke/ kåbe. SE: Pels i 1967
Op gennem 70’erne.
Da ændrede pelsmoden sig, så de langhårede kvaliteter blev meget populære – ræv, ulv og vaskebjørn, som jakker. Senere var det boaer, som næsten enhver ung pige skulle have. SE: Pels i 1973
Pelsbranchen fik det vanskeligt i 80’erne.
Mink-skindene blev så billige, at avlerne blev nødt til at fryse skindene ned, for ikke at tabe for mange penge.
Efter at mink-skindene blev billigere, brugte man nu flere skind på en kåbe og begyndte at lave “mink-svingere”, som blev meget moderne i 90’erne.
“Korthårspelsene” var nu meget populære og den grønlandske sæl appellerede meget til den “naturlige pige”.
SE: Pels i 1986
Skindpriserne steg i 2000.
Da blev gamle teknikker som galonering ( dvs. at man sætterf.eks. skind ind i mellem pelsestykkerne) populære for at gøre pelsene lettere og billigere.
Pels blev igen populært, og der blev brugt meget kreativitet i branchen. Pels blev nu brugt på nye måder. Dog blev der også skuet tilbage på historiens brug af pels som inspiration. Vores klassiske hatte, som er modeller helt tilbage fra tresserne, bliver stadigvæk solgt idag. Specielt kosakhatten er populær. Også pelssjaler, pelskraver er populære. Se: Pels på en ny måde! SE: Pels i 1995
Bæredygtighed og dyrevelfærd
De senere år har der, hos den bevidste forbruger været meget fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd. På dette område er Danmark førende. Her kommer swakara-skindet også ind i billedet, da man med brug af dette skind støtter landsbyer i sydvest – Afrika. Se: Hvad er forskellen på persianer og swakara?
Også det grønlandske sælskind, er et skind som har stor betydning for en hel befolkningsgruppes overlevelse. Se: Køb en sæljakke og støt det grønlandske samfund! Se: Pels i 2010
Pelsmoden vil også i fremtiden ændre sig. Der vil helt sikkert blive udviklet nye teknikker for pelsdesign, bl.a. på grund af Kopenhagen Furs og Saga Furs designværksteder i Danmark. Se: Hvor kommer de forskellige skind fra? SE: Pels i 2020