Buntmager – hvad er det? Brug en buntmager, hvis du skal have omsyet eller repareret din pels. En buntmager er uddannet til at arbejde i pels. Han eller hun vil hurtigt kunne se pelsens beskaffenhed, for derefter at vurdere, hvad der skal gøres med pelsen. En skrædder er dygtig til at sy, men har ofte ikke det fornødne værktøj til at foretage en pelsreparation.
En buntmager er en person, som fremstiller, designer, reparerer og renser pelse.
Udfra et mønster til-skærer han eller hun skindene, hvorefter de bliver syet sammen.
En stor del af buntmagerens tid bliver brugt til at bearbejde skindet enten ved at svække eller rykke skindene. Først svækkes skindet, hvorefter han gør skindet vådt på bagsiden. Derefter udvides skindet ved at “sømme det op” på et bræt. Når han rykker skindet skærer han med kniv på bagsiden af skindet – på denne måde får man f.eks. den karakteristiske rykkede mink. Man kan også rykke andre pelstyper, som vil blive lettere og større efter en rykning Se: Hvordan bliver en pels til?
Når skindene er til-skåret og syet sammen, overtager ofte buntmager-syersken.
Syersken syr for, knapper og andet tilbehør i pelsen. Han eller hun syr på en almindelig symaskine og i hånden, hvor en buntmager syr på en pels-symaskine. Nogle buntmagere har også ansat skræddere.
Hvor arbejder en buntmager?
Han eller hun kan have sin egen forretning, hvor der sælges og repareres pelse. Buntmagere kan også være ansat – f.eks har Kopenhagen Fur mange ansat. En buntmager kan også være ansat i en pelsbutik. Desværre arbejder få buntmagere i Danmark idag med produktion af pelse. Se: Hvor bliver pelse produceret?
Hvor møder man buntmagere?
Typisk er det, hvis pelsen er i stykker eller skal omsys – så møder man dem. Se: Vil du ændre din pels?
Buntmageriet er et de ældste erhverv, der findes i Danmark.
Erhvervet har stolte traditioner også her i Danmark, hvor det bare for 50 år siden, ikke var ualmindeligt, at der var adskillige buntmagere på handelsgaderne i København og i provinsen. Se: Pels i 1967
Idag er det en lille branche, som stadig har sit eget laug i København – det ældste laug i Danmark, som blev oprettet i 1515. Uddannelsen i Danmark sker i Sønderborg.
Et buntmageri er et værksted, hvor buntmageren arbejder.