Pels holdbarhed. Pelse lavet i gode skind holder længe.
Rigtig ofte får vi henvendelser, fra unge piger, som har arvet bedstemors pels. De spørger ofte om en pels holdbarhed.
Hvis pelsen er af god kvalitet og den har været opbevaret rigtigt, kan den holde i mange år. Så vil det kunne betale sig at få den omsyet. Det er jo det fantastiske ved pelse. Hvis skindet er i orden så kan pelsene bare laves om. Så gælder det om at følge “tidens trend”. Det der ofte bliver ændret er at pelsen er for lang og at skuldrene er for brede.
Pelsen kan være mør.
Hvis pelsen har været oldemors, er der en hvis sandsynlighed for, at pelsen ikke har været opbevaret i en årrække. Så kan pelsen være mør og eventuelt lugte. Se: Min pels er mør!
Vi ser dog heldigvis ofte pelse, der har holdt i flere generationer. Disse pelse er vedligeholdte og har været opbevaret korrekt og derfor godt kan omsyes. Se: Pels omsyning.
Hvilke pelstyper holder bedst?
De pelse, som har holdt bedst, er bl.a. mink Se: Mink pelsens konge!, persianer og swakara Se: Hvad er forskellen på persianer og swakara?
Derefter kommer pelstyper, som bisam, nutria, ræv, ulv etc.
“Langhårspelsene” som ræv og ulv har jo også “modemæssigt” være ude i en årrække. Nu er de på vej ind i “modebilledet” igen.
Vil pelsene holde bedre i fremtiden?
Mange pelse bliver i dag produceret udfra princippet: “At pelsen bare skal se godt ud”, når man køber den. Prisstigningerne på skind de sidste 15 år, har gjort, at mange pelse idag, bliver lavet af billigere skind, i tvivlsom kvalitet.
Derudover er uvidenhed , og uvillighed til at betale for opbevaring af pelsen, med til at forkorte pels holdbarhed.
Se: Pelsopbevaring
Til gengæld er der udviklet nye fremstillingsteknikker, både med hensyn til skind-, garvning og syproduktion, som har forøget holdbarheden for pelse.