Mink-skind. Hvorfor er minkskind så populære?
Mink-skind har nogen af de bedste egenskaber et pels-skind kan have. Først og fremmest er det blødt som silke – samtidig med at det er stærkt. Fordi mink-skindet har disse unikke fordele er der udviklet en hel industri omkring dette. Se: Hvor kommer de forskellige pels-skind fra?
Derfor er mink-skind uden sammenligning pelsbranchens foretrukne råvare.
De fleste minkjakker idag er lavet i “skind på skind”, hvor skindene er syet sammen. En anden måde at lave minkjakkerne på er ved at “rykke” mink-skind – ved denne teknik kræves det, at skindene er af en høj kvalitet. Grækerne mestrer dette buntmager-håndværk. Se: Buntmager – eksperten i pelsproduktion!
Klippet mink.
I 1990’erne startede man med at barbere minken – dette betegnes som “klippet mink”. Senere kom der nye mink-skin-typer med kortere hår og tykkere bund-uld. Denne type er meget optimal, da den tykkere bund-uld gør pelsen stærkere, samtidig med at det korte hår gør pelsen smukkere. AMERICAN BLACKGLAMA var de første med de kvaliteter og idag har KOPENHAGEN FUR også de typer mink-skind.
Hvad er doubleface?
En meget eksklusiv forarbejdning af mink-skind er “doubleface” som er vendbar med mink på den ene side og læder på den anden. Dette var meget populært i 0’erne, da man får en meget let jakke uden foer. Til gengæld kan den være mindre holdbar og vanskeligere at reparere/omsy, da der ikke er foer i jakken. Se: Hvad koster en pelsomsyning?
Minkens farver.
De klassiske farver er “scan black” og “scan brown” – sort og brun. I 1990’erne blev “Golden”, som er en gylden-brun farve meget populær blandt “forstadsfruerne”.
De sidste 10 år er de grå farver, som bl.a. “saphire” og “blue iris” blevet meget populære. Se: Minkens farver!
Hvad koster minkjakker?
En minkjakke koster typisk fra kr. 20-50.000,00 afhængig af skindtype og forarbejdning. Se priserne på minkpelse fra vores hjemmeside!
Mange tror at zobel-skind også er mink-skind – dette er en udbredt misforståelse.
Se: Zobel – det hvide guld fra Sibirien!