Min pels er mør. Der er hul i min pels!
Hvis en pels er mør, vil den før eller siden gå i stykker. Derfor er det vigtigt, at vedligeholde en pels med den rigtige opbevaring. Se: Få din pels til at holde længere med en pelsopbevaring – specielt om sommeren. Det er også vigtigt, at undersøge pelsen for om den er mør, hvis man ønsker at købe en brugt pels.
Sådan gør man:
Man trækker i skindet (forsigtigt), hvis skindet føles, som om det ville kunne sprække, og endvidere føles tyndt, kan det være tegn på, at pelsen er begyndende mør. Man skal også være opmærksom på, at pelsen ikke må føles tør og usmidig, da dette også kan være med til at gøre pelsen skrøbelig.
Hvorfor er det så vigtigt at vide, om din pels er mør?
Fordi den vil gå i stykker ved for hård belastning.
Vi ser desværre for ofte, at man har købt en brugt pels, som er mør. Se: Hvad skal jeg gøre med min brugte pels? En pels, som er mør, vil det ikke kunne betale sig at reparere på. Den vil nemlig gå i stykker igen. Det er jo ikke nok at sy i skindene. Skindet går i stykker, fordi det er mørt. En god buntmager informerer altid kunden, hvis pelsen er mør.
Mange kunder bliver skuffet, da de jo er så glade for deres pels. Det nytter bare ikke noget, hvis pelsen går i stykker lige efter en reparation.
Meget sjældent kan det forekomme, at pelsen kun er mør nogle enkelte steder. Så kan man udskifte skindet på de steder, men det er vigtigt, at kunden bliver gjort opmærksom på dette.
Man kan meget hurtigt blive forblændet af en lækker pelsjakke. Husk det er vigtigt, ligegyldig om den er ny eller brugt, at kontrollere skindet på jakken inden man køber en den.
Så når du skal vurdere en pels næste gang:
Gå udfra at skindet er det vigtigste. For at forstå dette se: Hvad koster en pels?
En anden måde du kan se om pelsen er mør på, er at du “vander” bagsiden af skindet og efter 10 minutter “trækker” du forsigtigt i skindet. Hvis skindet reagerer på dette er det mørt. Ofte vil et skind, der ikke er mørt være friskt og lyst. Hvis det er brunligt og “pergamentagtigt” vil det være mørt.