Ved den rigtige vedligeholdelse af pels, holder pelsen længere!
Vidste du at brugstiden i gennemsnit er 3 måneder på et stykke tøj, og 30 år på en pels?
Hvis du køber en pels af den rigtige pelstype Se: 10 pelstyper din næste pelsjakke kan laves af, så vil den være mere holdbar.
Sådan en pels kan løbende blive omsyet og repareret.
Holdbarheden på en pels er afhængig af hvilket skind, der er brugt. En kaninpels er ikke særlig holdbar, mens en minkpels er en det stærkeste pelstyper der findes. Se: Minken – pelsens konge.
Om en pels er holdbar er det helt centrale, når vi taler bæredygtighed. Kolding Designskole er igang med et interesant forskningsprojekt, hvor de undersøger om pels er bæredygtig. I denne undersøgelse, som selvfølgelig også er fokuseret på hvilke miljøbelastninger, der er ved at avle og garve pels, laves der analyser om, hvor lang tid en pels bliver brugt, inden den bliver smidt ud. Se: Er pels bæredygtig?
Holdbarheden på en pels vil også afhænge af, hvordan den bliver behandlet af ejeren.
En rigtig god ide er løbende, at få lavet reparationer på pelsen. På den måde undgår man de store udgifter på en gang. Pelse kan ofte repareres på et enkelt sted ,uden man kan se det.
En rigtig vedligeholdelse af pels er at sende den til pelsopbevaring hver sommer. En pels kan da holde meget længere. Når pelsen bliver sendt på “sommerferie”, opbevares den i et fugt- og lysreguleret rum. På den måde undgås pelsen at blive mørnet og at pelsen skifter farve.
Det man skal passe på med en pels, er at den tørrer ud og at der kommer møl i den.
Hvis pelsen tørrer ud, kan man muligvis udskifte de tørre skind, dog forudsat at de ikke
er møre.
Hvis der er møl i pelsen, er der også løsninger på det.
Her er 7 gode råd til en bedre vedligeholdelse af pels, som gør pelsen mere holdbar:
1. Hvis du ikke har mulighed for at sende den til opbevaring, så opbevar pelsen et sted derhjemme, som er koldt og mørkt.
2. Hæng altid pelsen på en bred bøjle og lade den have plads i skabet.
3. Børst aldrig en pels.
4. Forsøg aldrig at rense en pels selv. Se: Pelsrens
5. Undgå at sprøjte kemikalier på en pels. Det inkluderer parfume og hårspray.
6. Opbevar aldrig en pels i en plastikpose i længere tid.
7. Undgå møl-angreb ved brug af cedertræsringe på bøjlerne i klædeskabet.