Enter
Foring pels. Hvornår er en pelsforing nødvendig?
Foring af pels kan gøre at den gamle pels bliver som ny. Specielt hvis skindene i pelsen er flotte, vil pelsen fremstå som ny efter en pelsforing.
Mange foringer er nødvendige, fordi pelsene lugter Se : Min pels lugter!
Andre ønsker at få nyt for, fordi de er trætte af se på mønstret på foret, som måske er for “tidstypisk”.
Hvornår er en pelsforing unødvendig?
Hvis foret er gået op i sømmene, kan foret ofte repareres Se: Pelsreparation. Er foret i en god kvalitet og velholdt, kan det også være en fordel at reparere det.
Hvilket slags for skal man vælge?
Mange forbinder en fin pels med et fint for, og hvad er et fint for? Man skal vælge for udfra hvor meget pelsen bliver brugt. Ønsker man en pels, der kun er til fin brug kan et silkefor være en raffineret løsning, og det behøver ikke at være så slidstærkt.
Hvis derimod pelsen skal bruges meget vil vi anbefale et for med kunstfibre, da det er mere slidstærkt.
Du kan få silkefor i forskellige kvaliteter!
Ønsker du et for i ren silke er silke-satin løsningen. Der er en kraftig kvalitet, som er velegnet til for. Vi bruger selv silkesatin til at fore korte “selskabspelse”, som ikke bliver brugt så ofte. En anden mulighed er en silke-crepe, som er mere slidstærk, da denne metervare også indeholder kunstfibre.
Skal foret være ensfarvet?
Fordelen ved et ensfarvet for er at det ikke er så “tidstypisk”, selvom der også findes klassiske for, som er stribede og lign. Det er en god ide at overveje et neutralt for, da pelsen skal bruges i mange år.
Hvad er en “fransk foring”?
Hvis pelsen er meget bred, vil man ikke lukke foret forneden. Så laver man et ombuk på foret. Det kalder man en “fransk foring”. Specielt ved lange pelse er det hensigtmæssigt, og får pelsen “til falde rigtigt” og ser flot ud. Ønsker man en “fransk foring” skal man få et tilbud hos en buntmager, da det koster væsentlig mere end en “almindelig foring”, hvor foret bliver lukket forneden.
Hvad koster en omforing?
Det vil komme an på hvilket for man vælger. Typisk vil en “almindelig foring” pels koste omkring kr. 3.500 og vil være dyrere hvis foret skal være i silke, eller “designer-for”. Får du foret din pels, er det en upcycling af din pels. Se: Hvad er upcycling af pels?