Pels i 1967
Pels i 1967 Рlad os g̴ tilbage i tiden
Lad os køre en tur ned af Østerbrogade – lige der til højre kan man se et butikslokale, hvor forretningen er indrettet som værksted. Gennem ruden kan man se, at der stÃ¥r en mand ved et tilskærer-bord. En anden mand sidder ned ved en pels-symaskine.
Der er mange buntmagere!
Vi kører videre ad Østerbrogade. Vi ser flere af den type forretninger og finder ud af at det er buntmagere, som tilvirker pelse. Vi prøver at tælle, hvor mange der er af disse butikker, men stopper da vi har talt til 20. Vi kører videre af Nørrebrogade, Gammel Kongevej og de andre handelsgader og ser samme mønster, med masser af buntmagerværksteder. Se: Hvad er en buntmager?
Pelsklæder skaber folk!
Samtidig med at vi kører rundt i København betragter vi menneskene. Da det er vinter går både mændene og kvinderne med pelshatte. Kvinderne eller damerne går med lange pelsfrakker og muffediser.  Se: Pelsmoden i de sidste 50 år
Udover pels i 1967 Рhvad skete der ellers i dette ̴r?
De fleste vil jo nok tænke på den stigende velstand, ungdomsoprøret og kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet. Dette påvirker selvfølgelig også pelsbranchen, som har det godt økonomisk i dette årti.
Pelsmoden i de sidste 50 år!
Pelsmoden i 60´erne.
Da vi startede i St. Kongensgade i tresserne, var det forbeholdt den velhavende del af befolkningen at erhverve sig en minkkåbe. På dette tidspunkt blev de fleste pelse produceret i Danmark. Pelsmoden var på dette tidspunkt kåber og hatte.
Senere begyndte man ogsÃ¥ at kunne købe “mink-styks-pelse” d.v.s. at meget smÃ¥ stykker pels-skind bliver syet sammen, og sat sammen til en jakke/ kÃ¥be.
Op gennem 70’erne.
Da ændrede pelsmoden sig, sÃ¥ de langhÃ¥rede kvaliteter blev meget populære – ræv, ulv og vaskebjørn, som jakker. Senere var det boaer, som næsten enhver ung pige skulle have.
Pelsbranchen fik det vanskelligt i 80’erne.
Mink-skindene blev så billige, at avlerne blev nødt til at fryse skindene ned, for ikke at tabe for mange penge.
Efter at mink-skindene blev billigere, brugte man nu flere skind pÃ¥ en kÃ¥be og begyndte at lave “mink-svingere”, som blev meget moderne i 90’erne.
“KorthÃ¥rspelsene” var nu meget populære og den grønlandske sæl appellerede meget til den “naturlige pige”.
Skindpriserne steg i 2000.
Da blev gamle teknikker som galonering ( dvs. at man sætter f.eks. skind ind i mellem pelsestykkerne) populære for at gøre pelsene lettere og billigere.
Pels er igen populært, og det bruges meget kreativitet i branchen, for  pels bliver nu brugt på nye måder. Dog bliver der også skuet tilbage på historiens brug af pels som inspiration. Vores klassiske hatte, som er modeller helt tilbage fra tresserne , bliver stadigvæk solgt, specielt kosakhatten er populær. Også pelssjaler, pelskraver er populære.
Bæredygtighed og dyrevelfærd
De senere Ã¥r har der, hos den bevidste forbruger været meget fokus pÃ¥ bæredygtighed og dyrevelfærd , og pÃ¥ dette omrÃ¥de er Danmark førende. Her kommer swakara-skindet ogsÃ¥ ind i billedet, da man med brug af dette skind støtter landsbyer i sydvest – Afrika. Se: Hvad er forskellen pÃ¥ persianer og swakara?
Også det grønlandske sælskind, er et skind som har stor betydning for en hel befolkningsgruppes overlevelse. Se: Køb en sæljakke og støt det grønlandske samfund!
Pelsmoden vil også i fremtiden ændre sig. Der vil helt sikkert blive udviklet nye teknikker for pelsdesign, bl.a. på grund af Kopenhagen Furs og Saga Furs designværksteder i Danmark. Se: Hvor kommer de forskellige skind fra?