Pelshistorie igennem 50 år

Pels i 2017  bliver pels nu brugt på mange flere måder!

Før i tiden blev pels kun brugt til pelsjakker og pelshatte – nu kan du fÃ¥ pels i alt – ligefra julepynt til tasker lavet af pels.
De klassiske pelsjakker er stadig populære, og kommer nu i nye udgaver både designmæssigt og med nye skindtyper.

Det der karakteriserer pels i 2017 er det autentiske!
Tiden før finanskrisen, hvor pelsen blev “flashet” er forbi. Nu er det pels i de gode gamle kvaliteter og klassisk design. Der er fokus pÃ¥ det brugbare – sÃ¥ man fÃ¥r mest ud af sin pels. Minkpels er stadig den mest fortrukne: Mink-skind – pelsens konge!

Pels skal laves af de rigtige skind!
Før finanskrisen var der mange som købte pelse, der så flotte ud. Nu har folk erfaret, at pelse skal laves af skindtyper, som holder i mange år. https://Hvor holdbar er pels?
Nu er det holdbarhed og bæredygtighed der det vigtigste. Se: Er pels bæredygtig?

Pels i stærke farver!
Ingen regel uden undtagelser! Som modpol til det klassiske er pels i “pang-farver” som røde, grønne, blÃ¥ nuancer meget populære. Vi ser ogsÃ¥ mode-designere lave pelse i flere farver. F.eks. bliver det yderste af et ærme erstattet af en anden farve, for at give pelsen et andet outfit. Se: Pelsmode – hvordan bliver jeg inspireret?

Zobel – det nye sort!
Eksklusive skindtyper som zobel bliver mere populært. Da denne eksklusive pelssort er sÃ¥ ekstrem bekostelig i anskaffelse, er det dog stadig sjældent at zobelpelse i hele skind bliver solgt i Danmark. Til gengæld bliver skindet nu ofte brugt til tilbehør som kraver som zobels. Se: Zobel-pels – det bløde guld fra Sibirien!

Hvad skete der ellers i 2017?
Vi vinder igen i fodbold – denne gang er det kvinderne! Selvom det nu gÃ¥r meget bedre med økonomien i samfundet, er det “fornuftens Ã¥rti”. Folk tænker anderledes efter finanskrisen.

Pels i 2010 Рlad os g̴ tilbage i tiden!
Priserne pÃ¥ minkskind gÃ¥r nu op – bl.a. pÃ¥ grund af den stigende efterspørgsel i Kina. Se: Minkpriser pÃ¥ skind gÃ¥r op og ned!
Fordi priserne på pels var så lave i halvfemserne, er der meget pels i 2010 i de danske hjem. Rigtig mange af dem er af en rigtig god kvalitet.

Kvaliteten på nye pelse går ned!
På grund af de høje skindpriser, bliver mange af pelsene i dette årti fremstillet af for få og for ringe skind. Dette gør at holdbarheden bliver kortere. Pelsene skal derfor oftere repareres. Kvaliteten bliver heldigvis bedre senere.

Det bliver nu meget populært at omsy sin pels.
Nu skal pelsene bl.a. være kortere og skulderpuderne skal tages ud.
Mange arver ogsÃ¥ pelse, og vil gerne have dem ændret, sÃ¥ pelsen passer dem.  Se: Arvet pels – hvad skal jeg gøre?
I det hele taget bliver det populært at genanvende pelsene – ogsÃ¥ set fra et miljømæssigt perspektiv.  Se: Hvad koster en pelsomsyning?

Bæredygtighed bliver det nye sort!
Med inspiration fra modebranchen omkring miljømæssig ansvarlighed fokuseres der nu på information og programmer. Der tilskyndes social ansvarlighed og forbedret dyrevelfærd. Se: Er pels bæredygtig?

Hvad skete der ellers i 2010?
Finanskrisen sætter sit præg på dette årti. For pelsbranchens  vedkommende kan det sammenlignes med kartoffelkuren i 1986.

Pels i 1995 Рlad os g̴ tilbage i tiden!
Kombinationen af velstand og lave minkpriser gør det nu muligt for mange at købe en minkjakke i den bedste kvalitet til overkommelig pris. Der bliver nu solgt bÃ¥de kÃ¥ber og svingere – altsÃ¥ modeller med stort forbrug af skind.

De korthårede skindkvaliteter er de mest populære.
I dette årti er det mink, sæl  og swakara, der er de mest efterspurgte. Langhårspelsene som ræv m.m. sælger ikke så godt. Da priserne går ned på ræv m.m. begynder tekstilvirksomhederne at bruge de skind til kanter på tekstil-jakker.

Der udvikles mange nye måder at lave pels på.
Der bliver udviklet teknikker til at forarbejde mink på forskellige måder. Barberet mink, strikket mink og vendbar mink. I starten er kvaliteten ikke i top, men bliver bedre efterfølgende.

Det “svinger” bare!
Den mest solgte minkjakke-model i dette Ã¥rti er en “svinger”. Med inspiration fra Italien er denne model kendetegnet ved at være 3/4 lang og have meget vidde forneden(se billederne foroven).  Se pelsmoden i de sidste 50 Ã¥r

Hvad skete der ellers i 1995?
Efter vi vandt i fodbold og stemte nej til forskellige folkeafstemninger er forbrugsfesten på sit højeste i dette årti. Det smitter også af på pelsbranchen.

SE: Pels i 1967

Pels i 1986 – lad os gÃ¥ tilbage i tiden!
Pels i 1986. PÃ¥ Østerbrogade er der nu kun to buntmagerværksteder tilbage – de andre er nu lukkede. Meget af pelsproduktionen flyttes nu til udlandet pÃ¥ grund af lavere lønninger – bl.a. til Grækenland. Se: Hvor bliver pelse produceret?

Krisen sætter sit spor i pelsbranchen.
Der sælges stadig mange pelse, men ofte billigere pelse – de sÃ¥kaldte “stykpelse” som fremstilles af mindre stykker skind. Se.: Skind bliver til pels
I 1987 sker der noget som aldrig før og efter er sket…

Minkskindene fryses ned!
På grund af den lave efterspørgsel på minkskind er priserne i 1986 så lave at pelsavlere annuller handlen af minkskind og fryser dem ned. Da salgspriserne er lavere end produktionsprisen er dette nødvendigt. Heldigvis stiger priserne igen senere.
Se: Mink skind – pelsens konge!

Fantasien begynder at blomstre!
På grund af den lave økonomiske aktivitet begynder mange buntmagere at lave pels på nye måder for at overleve, da de ikke sælger så mange dyre pelse i dette årti. Læder bliver populært, så mange pelshandlere begynder at sælge læder.
Se: Skindjakke eller læderjakke?

Hvad skete der ellers i 1986?
NÃ¥r man tænker pÃ¥ firserne er det “fattigfirserne” og “kartoffelkur”. Dette Ã¥rti er meget hÃ¥rdt for pelsbranchen med butikslukninger og konkurser.
SE: Pels i 1967

Pels i 1973 – lad os gÃ¥ tilbage i tiden!
Jane er 32 Ã¥r og har to børn pÃ¥ 12 og 10 Ã¥r. Ja – Jane blev mor som 20-Ã¥rig – det var jo meget normalt dengang. Jane har lige købt en ny pels – en rævepels. Egentlig vil hun helst have haft en minkjakke, men de er for dyre.

Jane er nu kommet i arbejde og har flere penge nu.
Jane har derfor valgt en rævepels. Den er moderne, som pels i 1973, fordi den har lange hÃ¥r. Jane har ogsÃ¥ overvejet at købe en af de nye typer minkjakker, som er billigere, fordi de er lavet af smÃ¥ stykker skind – de sÃ¥kaldte minkstykpelse.

Den ny modedille!
Samtidig med at langhårspelsene af ræv og ulv bliver moderne i starten af halvfjerdserne, kommer der en ny modedille, som de fleste piger i alle aldre skal have.
Ræveboa, som hænges rundt om halsen, bliver den ny “landeplage” gerne i rød-ræv eller stærke farver. Da ræveboaen bliver lavet af rævehaler, kombineres farverne ofte sÃ¥ en ræveboa har tre forskellige farver.

Hvad skete der ellers i 1973?
De fleste vil jo nok tænke på oliekrise og kolde bilfrie søndage. Pelsbranchen har det godt i dette årti med udvikling af nye typer pelse, som giver mulighed for at flere kvinder kan gå med pels.

SE: Pels i 1986

Pels i 1967 Рlad os g̴ tilbage i tiden
Lad os køre en tur ned af Østerbrogade – lige der til højre kan man se et butikslokale, hvor forretningen er indrettet som værksted. Gennem ruden kan man se, at der stÃ¥r en mand ved et tilskærer-bord. En anden mand sidder ned ved en pels-symaskine.

Der er mange buntmagere!
Vi kører videre ad Østerbrogade. Vi ser flere af den type forretninger og finder ud af at det er buntmagere, som tilvirker pelse. Vi prøver at tælle, hvor mange der er af disse butikker, men stopper da vi har talt til 20. Vi kører videre af Nørrebrogade, Gammel Kongevej og de andre handelsgader og ser samme mønster, med masser af buntmagerværksteder. Se: Hvad er en buntmager?

Pelsklæder skaber folk!
Samtidig med at vi kører rundt i København betragter vi menneskene. Da det er vinter går både mændene og kvinderne med pelshatte. Kvinderne eller damerne går med lange pelsfrakker og muffediser.  Se: Pelsmoden i de sidste 50 år

Udover pels i 1967 Рhvad skete der ellers i dette ̴r?
De fleste vil jo nok tænke på den stigende velstand, ungdomsoprøret og kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet. Dette påvirker selvfølgelig også pelsbranchen, som har det godt økonomisk i dette årti.

SE: Pels i 1973

Pelsmoden i 60´erne.
Da vi startede i St. Kongensgade i tresserne, var det forbeholdt den velhavende del af befolkningen at erhverve sig en minkkåbe. På dette tidspunkt blev de fleste pelse produceret i Danmark. Pelsmoden var på dette tidspunkt kåber og hatte.
Senere begyndte man ogsÃ¥ at kunne købe “mink-styks-pelse” d.v.s. at meget smÃ¥ stykker pels-skind bliver syet sammen, og sat sammen til en jakke/ kÃ¥be.  SE: Pels i 1967

Op gennem 70’erne.
Da ændrede pelsmoden sig, sÃ¥ de langhÃ¥rede kvaliteter blev meget populære – ræv, ulv og vaskebjørn, som jakker. Senere var det boaer, som næsten enhver ung pige skulle have.  SE: Pels i 1973

Pelsbranchen fik det vanskelligt i 80’erne.
Mink-skindene blev så billige, at avlerne blev nødt til at fryse skindene ned, for ikke at tabe for mange penge.
Efter at mink-skindene blev billigere, brugte man nu flere skind pÃ¥ en kÃ¥be og begyndte at lave “mink-svingere”, som blev meget moderne i 90’erne.
“KorthÃ¥rspelsene” var nu meget populære og den grønlandske sæl appellerede meget til den “naturlige pige”.
SE: Pels i 1986

Skindpriserne steg i 2000.
Da blev gamle teknikker som galonering ( dvs. at man sætter f.eks. skind ind i mellem pelsestykkerne) populære for at gøre pelsene lettere og billigere.
Pels blev igen populært, og der blev brugt meget kreativitet i branchen. Pels blev nu brugt på nye måder. Dog blev der også skuet tilbage på historiens brug af pels som inspiration. Vores klassiske hatte, som er modeller helt tilbage fra tresserne, bliver stadigvæk solgt idag. Specielt kosakhatten er populær. Også pelssjaler, pelskraver er populære. Se: Pels på en ny måde! SE: Pels i 1995

Bæredygtighed og dyrevelfærd
De senere Ã¥r har der, hos den bevidste forbruger været meget fokus pÃ¥ bæredygtighed og dyrevelfærd. PÃ¥ dette omrÃ¥de er Danmark førende. Her kommer swakara-skindet ogsÃ¥ ind i billedet, da man med brug af dette skind støtter landsbyer i sydvest – Afrika. Se: Hvad er forskellen pÃ¥ persianer og swakara?
Også det grønlandske sælskind, er et skind som har stor betydning for en hel befolkningsgruppes overlevelse. Se: Køb en sæljakke og støt det grønlandske samfund! Se: Pels i 2010
Pelsmoden vil også i fremtiden ændre sig. Der vil helt sikkert blive udviklet nye teknikker for pelsdesign, bl.a. på grund af Kopenhagen Furs og Saga Furs designværksteder i Danmark. Se: Hvor kommer de forskellige skind fra? SE: Pels i 2017