Pels i 2021- inden du læser dette indlæg læs Pels i 2020, som er skrevet i starten af november 2020. Der er sket meget med dansk pels siden.
Corona og pels i 2021!
Minkskindsproduktionen i Danmark stoppede. Kopenhagen Fur har derfor besluttet at lave en kontrolleret nedlukning, som bl.a. indebærer at Kopenhagen Fur har lukket deres designcenter i Bredgade i København.
Hvilke konsekvenser får det for pels i 2021 i hele verden?
Heldigvis er efterspørgslen efter ægte pels meget stor. Pels er i dag også en integreret del af tøj- og sko-branchen. Der er efterspørgsel efter det naturlige og autentiske, som ægte pels er. Så pelsbranchens leverandørkæde vil blive flyttet til andre lande, på samme måde, som der skete med tøjbranchen før i tiden.
Mink er blevet det ny statement!
En reaktion vi så hurtigt efter minksagen var, at vi fik mange forespørgsler fra kunder. Efter den store medieomtale, hvor nok mange blev overraskede og stolte over at Danmark i så mange år havde haft en suveræn førerposition inden for minkavl. Mange var påvirkede og ønskede at købe noget med mink. Lige fra minkkåber til minkørevarmere.
Hvad kommer minkjakker til at koste i fremtiden?
Det korte svar er: Det ved vi ikke – på samme måde som ejedomsmarkedet – det kan gå op og ned. Det man skal være opmærksom på er, at hvis ønsket er specielle skind-typer fra Kopenhagen Fur, kan det være vanskeligt at fremskaffe. Hvad der sker på længere sigt vil tiden vise. Heldigvis er der lagre af minkskind fra Kopenhagen Fur til den næste tid.
Bæredygtighed, bæredygtighed, bæredygtighed...
Især hos vores yngre kunder betyder det jo meget med bæredygtighed. Fordelen ved ægte pels er jo at det er et naturligt materiale, som du kan bruge hele livet. Efter du har købt pelsen, kan du få den om syet. Et stykke modetøj, bruger du måske under 10 gange. Hele diskussionen om bæredygtighed er ikke altid lige nem, da der er mange forhold, der skal tages med i betragtning. Hvis du vil vide mere. Se: Er pels bæredygtigt